Et inspirerende oplæg på Hotel Eyde med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, satte for nylig en tyk streg under en af vores tids største udfordringer: Alt for mange unge mistrives. Hans pointe var klar. Vi har bevæget os fra et “omsorgssamfund” til et “behandlersamfund”, hvor vi fokuserer på diagnoser i stedet for at gribe ind, før det går galt. Hvem samler de unge op, som ikke er “syge nok” til systemet?

Det fik mig til at reflektere. Skal vi acceptere, at flere unge ender med en diagnose og et behov for behandling? Eller skal vi i Herning Kommune gå en anden vej? En vej, hvor vi fokuserer på at give vores børn og unge modet til at møde verden og redskaberne til at mestre livet, så de slet ikke ender i en situation, hvor medicin og behandling bliver eneste udvej.

Svaret kunne ligge i vores fællesskaber. Vi skal sætte tidligt ind og bruge de stærke fællesskaber, vi allerede har. I Herning har vi heldigvis Headspace - et fristed i Huset No7, hvor unge kan komme og tale med nogen uden en henvisning. Her bliver de mødt som mennesker, ikke som patienter.

Jeg mener at vi skal gøre samarbejdet mellem vores skoler, dagtilbud, familier og Headspace endnu stærkere. Tilbuddet skal være let at bruge for alle, så ingen unge bliver tabt. Når vi hjælper tidligt og i fællesskab, giver vi de unge en bedre fremtid. Vi giver dem styrke til livet i stedet for kun at fjerne symptomer. Jeg synes faktisk ikke vi har råd til at lade være!

For som Poul Nyrup understregede i sit oplæg, så kan hvert eneste menneske noget. Vores vigtigste opgave i kommunen er at skabe rammerne, hvor de unge kan opdage netop dét.