Den samlede boligmasse står for 40 procent af CO2 udledningen i Danmark. Det er de hule mure, de uisolerede lofter, punkterede ruder og utætte døre, som sender unødig varme ud af huset.

Sidste år vedtog regeringen en bred grøn boligaftale, der giver mulighed for at bruge en forsøgspulje til bæredygtige projekter. Gennem den er der mulighed for bæredygtigt byggeri, træbyggeri og grøn cement som potentielt kan have en stor klimaeffekt på sigt.

De almene boliger udgør 20 % af boligmassen. Her er der et kæmpe potentiale for udnyttelse af de penge, der er frigivet fra landsbyggefonden, til at energioptimere på boligmassen. Ikke nok med at vi får reduceret CO2 forbruget, vi får samtidig skabt bedre og sundere boliger, der endda er godt for økonomien.

Renovering af boliger bliver ofte kritiseret for at være en omstændig og omkostningstung proces. Der er dog en væsentlig klimabesparelse ved at renovere frem for at rive ned og bygge nyt. Landsbyggefonden går også foran, når det kommer til de klima- og bæredygtige løsninger. Det ses også når byggeriet og oprydningen skal vurderes. Som eksempel kan nævnes deres indgriben efter skandalen med nedgravning af byggeaffald i Rind Plantage.

I løbet af den sidste byrådsperiode blev syv helhedsplaner vedtaget i byrådet, disse bannerført af Socialdemokratiet. Dette har gjort det muligt for Fællesbo at totalrenovere deres boliger i de nævnte områder fra helhedsplanerne. Energioptimering er selvfølgelig en del af denne renovering af de almene boliger, så borgerne får bedre og sundere boliger at leve i.