Kulturministeriets penge til nye bøger løser ikke læsekrisen. Bøger uden ordentlige biblioteker er som et lækkert måltid uden tallerkner - svært at nyde. Flere bøger nytter ikke meget uden nogen til at guide børnene. Som formand for skolebestyrelsen på Brændgårdskolen ser jeg, hvordan et velfungerende skolebibliotek gør en positiv forskel. Her prioriteres en lærer tilknyttet biblioteket i nogle timer, og i klasserne fokuseres der på læselyst blandt andet gennem leg. Men desværre er det ikke alle skoler forundt. Derfor er det afgørende at genoprette de nedlagte skolebiblioteker.

Eksperter og erfaring viser, at »bøgerne ikke hopper ud af reolerne af sig selv«. De skal præsenteres og formidles, så det vækker børnenes appetit. Børn har brug for kvalificerede voksne som »tjenere« i litteraturens verden - voksne, der formidler læselyst og hjælper dem med at finde de rigtige »retter« på »menuen«. Det kræver bemanding og læringsmiljøer - et »spisebord«, hvor litteraturen kan nydes.

Siden skolereformen i 2014 er mange skolebiblioteker lukket, hvilket har bidraget til faldende læselyst og svigtende læsekompetencer. En rapport viser, at op imod 25 procent af 4. klasses elever ikke læser alderssvarende. Det er som at sulte en fjerdedel af en årgang.

Derfor er der brug for en landsdækkende løsning: Skolebibliotekerne skal tilbage!

Kulturministeren har selv udtrykt ønske om genindførelse. Nu er det tid til handling. Ord er ikke nok; der skal afsættes midler til levende læsemiljøer med kvalificerede voksne - så børnene får både maden og tallerknerne.

Jeg opfordrer Herning Kommune og politikerne på Christiansborg til at prioritere skolebibliotekerne. Det er en investering i børnenes fremtid - en investering i, at alle får mulighed for at »sætte sig til bords« og opleve litteraturens glæder.